 |
|
|
 |
|
|
Evalueringsrapport
Arbejdstilsynet har finansieret en uvildig evaluering af aktiviteterne under puljen og i de enkelte projekter.
Her finder du blandt andet ensartede, uddybende beskrivelser og vurderinger af forløbet og resultaterne fra hvert af de 20 projekter.
Du finder også en tværgående analyse af erfaringerne med metoder og aktiviteter i projekterne - og af resultaterne i form af bl.a. reduceret sygefravær, forbedret psykisk arbejdsmiljø og økonomiske gevinster.
Hent en kort udgave - resumé, indhold, læsevejledning og konklusion (PDF 300 kb)
Hent den samlede eksterne evalueringsrapport (PDF 1,6 MB)
ResuméArbejdstilsynet har i perioden 2002 til 2005 ydet støtte til en snes udviklingsprojekter på danske arbejdspladser med det formål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe sygefraværet.
Denne uvildige evalueringsrapport indeholder evaluering af hvert enkelt projekt; både hvad angår problemstillingerne og projektets formål, det konkrete udviklingsforløb og de opnåede resultater for sygefraværet og det psykiske arbejdsmiljø.
Den første tværgående analyse fokuserer på erfaringerne med forskellige typer af metoder til at udvikle arbejdspladserne. Der har i alle projekter været lagt vægt på involvering af medarbejderne i forløbet, og i analysen fokuseres der bl.a. på, hvordan problemforståelsen, løsningsrummet, vidensindsamlingen og de konkrete participatoriske metoder har haft betydning for projekternes resultater. Der fokuseres også på, hvordan og hvornår lederudvikling bør ske i sådanne udviklingsprojekter. Endelig diskuteres erfaringerne med skabe organisatorisk integration og at få gjort indsatsen om psykisk arbejdsmiljø og sygefravær til en integreret del af virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Den anden tværgående analyse fokuserer på de målbare forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø på tværs af projekterne, som generelt er overvejende positive. Samtidig analyseres udviklingen i sygefraværet og projekternes økonomi, og det konkluderes, at projekterne har opnået en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på kun ca. 2½ år. Dette resultat bygger alene på besparelserne på grund af reduceret sygefravær, men heldigvis har der også vist sig en lang række andre vigtige resultater såsom øget produktivitet, mindre personalegennemstrømning og øget forandringsparathed.
Evalueringen har identificeret en række ændringer i virksomhedernes rammebetingelser, som har udgjort barrierer for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Anbefalingen er på den ene side, at sådanne ydre vilkår bør tages op eksplicit i projekterne uanset om de fremstår som vanskelige at gøre noget ved. Samtidig opstiller evaluator i perspektiveringen en række anbefalinger til forskellige aktørgrupper om, hvordan de kan bidrage til at skabe bedre rammebetingelser for danske virksomheders arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe sygefraværet.
|
|
|
 |
|
|
|
 |